Ligesom til Danske Kræftforskningsdage 2023 er programmet i år propet med dansk forskning i topklasse. Foto: Jesper Balleby
19-06-2024
Programmet til Danske Kræftforskningsdage er spækfyldt med aktuel og vigtig forskning. Det gør sig ikke mindst gældende fredag over middag, hvor deltagerne vil få et indblik i noget af den nyeste viden om forskningsområder, hvor den faglige debat netop nu er intens.
Når 500 klinikere, forskere og andre væsentlige repræsentanter inden for kræftområdet stimler sammen til Danske Kræftforskningsdage 2024 d. 29. og 30. august, vil det være til to dage med fokus på et bredt udvalg af emner – alle nøje udvalgt for at give deltagerne en status på det samlede danske kræftområde.'
For Signe Borgquist, lærerstolsprofessor på Aarhus Universitet og overlæge på Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital, er en af konferencens store styrker, at der er fokus på kræftforskning på tværs. Og netop at sikre et tydeligt fokus på skelsættende dansk forskning har været hendes ambition i arbejdet med at arrangere fredagens sidste session.
Sessionen har fået titlen ’På alles læber – og hvorfor vi taler om det’, og det er ikke uden grund. Emnerne er af forskellige årsager brandvarme og helt sikkert også nogle, som mange af konferencens deltagere aktuelt diskuterer med kollegaerne ved frokost- eller morgenkonferencebordet. Sessionens oplæg er altså håndplukket fra en række uomtvistelige stærke forskningsområder, og fokus er på evidensen bag de brandvarme emner, fortæller Signe Borgquist, der står bag sessionen i samarbejde med Jeppe Friborg, professor og overlæge på Kræftafdelingen, Rigshospitalet.
- Det sikrer os alle den bedste faglige diskussion og i sidste ende også, at vores patienter får den bedste behandling, hvis vi får fokus på forskning og evidens, forklarer hun og tilføjer.
- Der er derfor oplæg fra mange specialer, så vi kan berige hinanden og gøre vores måde at tænke forskning på endnu mere divers.
Således vil oplægsholderne bl.a. dykke ned i hvordan cirkulerende HPV-DNA kan bruges som markør for kræft, og hvad vores mikrobiom kan betyde for behandlingseffektiviteten i kræftbehandling.
HiPEC: Evidens må afgøre sagen
Blandt oplægsholderne er Pernille Tine Jensen, overlæge og professor på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler, Aarhus Universitetshospital. Hun vil give deltagerne et indblik i den evidens og forskning i HiPEC - Hyperthermic Intraoperative Peritoneal Chemotherapy – der findes inden for ovariecancer.
Og netop dette emne giver et glimrende indblik i nogle af de udfordringer, klinikere kan stå over for, når de skal vurdere et behandlingstilbud.
- Lige siden HiPEC ved ovariecancer blev introduceret i pilotforsøg herhjemme for 5-6 år siden, har der været faglig diskussion om, hvorvidt evidensgrundlaget for behandlingen er stærkt nok. Vi har manglet et tilstrækkeligt stort, stærkt og randomiseret studie. Men da vi maks har 100 patienter om året, der er kandidater til denne behandling, måtte vi indse, at det var svært at gennemføre sådan et studie baseret på nationale data, siger hun og fortsætter.
- Derfor er vi i stedet med i et større hollandsk drevet randomiseret studie. På den måde kan vi endelig få de data, som er nødvendige for at skabe faglig klarhed. HiPEC udføres samtidig med en allerede omfattende - og for patienterne meget krævende operation, og det kan have store omkostninger for patienterne. Operationen varer betydeligt længere tid og er ressourcekrævende for en operationsgang. Det er derfor afgørende, at vi har evidens for at gøre det – eller lader være.
Hun fortæller, at hun til Danske Kræftforskningsdage bl.a. vil komme ind på sine erfaringer med at deltage i internationale kirurgiske randomiserede studier på tværs af hospitaler og landegrænser.
- Der er stor risiko for variation så grupperne ikke er ens. Det er udfordrende, og det vil jeg gerne fortælle noget om, siger Pernille Tine Jensen.
Sessionsansvarlige Signe Borgquist anbefaler alle konferencedeltagere ikke at gå glip af sessionen, og lover, at den vil være bredt relevant.
- Vi har brug for at kende og tale om solide, randomiserede studier som det, Pernille Tine Jensen deltager i om HiPEC. For kun på den måde kan vi sikre, at vi tilbyder vores patienter de bedste, evidensbaserede behandlinger, slutter hun.
Du kan se hele programmet for både denne session og resten af Danske Kræftforskningsdage her.