CtDNA er den mest lovende biomarkør på kræftområdet i mere end et årti - det nye nationale forskningscenter vil hjælpe endnu flere forskere til at komme godt i gang med metoden. Foto: Colourbox
22-02-2021
DNA fra kræftceller, som cirkulerer i blodet (ctDNA) er den mest lovende biomarkør på kræftområdet i mere end et årti. Metoden har potentiale til at forbedre screeningsprogrammer, målrette behandling og optimere opfølgningsprogrammer for kræftpatienter. Skal det lykkes, kræver det et stærkt samarbejde om at øge vores viden om, hvad metoden kan og hvordan vi bedst udnytter den – det er ambitionen for det danske ctDNA forskningscenter, som holder åbningsmøde onsdag.
Det er mere end et år siden, at DCCC Dansk Forskningscenter for cirkulerende tumor DNA guided kræftbehandling slog dørene op, men ydre omstændigheder har forhindret centeret i at invitere til åbningsmøde. Onsdag sker det så – dog med et helt andet program og naturligvis online.
"Vi har måtte udskyde, aflyse og tilpasse vores møder til den nuværende situation ligesom alle andre, men efter at have været i gang i mere end et år, kan vi ikke vente længere. Derfor udnytter vi nu det planlagte åbningsmøde til i stedet at præsentere de fem infrastrukturer, der er kernen i centerets ambition om at gøre det lettere for forskere og klinikkere rundt om i hele landet at forske i anvendelse af cirkulerende kræft-DNA," siger Claus Lindbjerg Andersen, der er professor på Aarhus Universitetshospital og leder af ctDNA-centeret.
Faktisk er cirkulerende kræft-DNA som metode så lovende, at det er omdrejningspunktet i alt, hvad der foregår i centeret.
"Forskningscenteret er lidt usædvanligt derhen, at vi centrerer vores arbejde omkring én biomarkør eller metode, hvor vi arbejder for at samle alle kræfter i Danmark, der beskæftiger sig med det her – det gør vi jo kun, fordi det er den stærkeste form for markør af kræft, som er fundet de seneste mere end 10 år. Den har slået alle andre biomarkører," siger Claus Lindbjerg Andersen.
Metoden har potentiale til at målrette behandlinger og opfølgningsprogrammer efter kræftsygdom til den enkelte patient i form af personliggjorte behandlinger. Samtidig kan cirkulerende kræft-DNA være en vej til at forbedre screeningsprogrammer og øge kvaliteten af opfølgningen hos patienter, der har klaret første slag mod kræften. Kort sagt kan metoden bringe os ikke bare ét, men adskillige skridt fremad i kampen mod kræft.
Vil fjerne barriererne og lokke flere forskere til
Skal vi indfri det store potentiale, der ligger i kræft-DNA, kræver det, at vi får god og solid viden om, hvordan metoden virker og hvor den kan anvendes. Derfor er et af centerets altoverskyggende mål at få flere til at forske i anvendelse af cirkulerende kræft-DNA som metode.
"Vi arbejder naturligvis selv med en lang række forskningsprojekter, der på sigt skal forbedre overlevelsen for kræftpatienter og deres tilværelse efterfølgende, men en meget stor del af vores arbejde går også ud på at få flere til at forske i området. Vi har derfor opbygget fem infrastrukturer, der skal gøre det lettere at komme i gang med at øge vores viden om kræft-DNA," siger professoren.
Centeret arbejder målrettet for at sænke de barrierer forskere, der gerne vil forske i cirkulerende kræft-DNA, står overfor. Det indebærer blandt andet at understøtte eksempelvis blodprøvetagning, men også den efterfølgende databehandling og uddannelse i metoden.
Det er nemlig absolut nødvendigt, at vi får styrket både bredden og dybden af vores viden på området. Skal det lykkes, skal mange flere bidrage til at skabe viden – og det kræver, at gode kræfter fra hele landet slutter sig til arbejdet.
"Vi arbejder for at gøre det muligt at forske i den her metode også for forskere, der ikke sidder på et højtspecialiseret universitetshospital. Vi har nemlig brug for mere viden om alle kræfttyper og de kliniske problemstillinger, som sundhedsvæsnet møder, når de tager sig af patienterne. Derfor skal vi skabe et fagmiljø, der går på tværs af både fagdiscipliner og geografi," siger Claus Lindbjerg Andersen.
I løbet af centerets første år er der formuleret 16 nye protokoller og sat gang i studier inden for en lang række kræftområder. Centeret har fem randomiserede studier, som enten er i gang eller i fuld planlægning samt et interventionsstudie.
Læs mere om DCCC Dansk Forskningscenter for cirkulerende tumor DNA guided kræftbehandling arbejde her på siden og på centerets egen hjemmeside.