Bevillingsår 2025. DCCC støtter med 180.000 kr. til videreførelse og udvidelse af netværkets aktiviteter.

Dansk Psyko-Onkologisk Netværk (DPOC) er et nationalt, tværfagligt og uafhængigt netværk for sundhedsprofessionelle, forskere og patientrepræsentanter med interesse for psyko-onkologi. 

Netværket har til formål at fremme viden, praksis og forskning inden for psyko-onkologisk støtte til kræftpatienter og deres pårørende.

DPOC arbejder for et ligeværdigt sundhedstilbud, hvor psyko-onkologisk støtte er tilgængelig for alle kræftpatienter uanset bopæl, sygdomstype eller behandlingssted.

I den kommende treårige periode går netværket ind i en konsolideringsfase med fokus på at styrke og forankre psyko-onkologien som en naturlig og integreret del af kræftbehandlingen i Danmark.

Der vil i den kommende periode være fokus på at:

  • Bidrage aktivt til nationale og internationale faglige fora gennem oplæg, symposier og
  • netværksaktiviteter.
  • Støtte implementeringen af de nationale kliniske retningslinjer for senfølger, herunder

anbefalingerne for psykologiske senfølger

  • Etablere og gennemføre et nationalt forskningsprojekt, der kortlægger den psyko-onkologiske indsats i Danmark på tværs af kræftspecialer og identificerer ulighed i adgang, indhold og ansvar.
  • Årlige seminarer og fyraftensmøder med aktuelle temaer

Arrangementer

Aktivt deltagende parter

Formand for DPOC

  • Johanne Lyhne, læge, kræftafdelingen, Vejle Sygehus

Medlemmer af styregruppen

  • Annika von Heymann, psykolog, CASTLE, Rigshospitalet
  • Louise Fløe, læge, kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
  • Pernille Bech, klinisk sygeplejespecialist, Kræftafdelingen, Vejle Sygehus
  • Charlotte Hammer, patientrepræsentant, Formand for Senfølgerforeningen
  • Beverley Lim Høeg, psykolog, Kræftens Bekæmpelses Forskningsteam vdr. Psykologiske Aspekter af Kræft, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning
  • Anne Katrine Hartmann Søby, psykolog, kræftafdelingen, Vejle Sygehus
  • Mette Schaufuss Engedal, sygeplejerske, hæmatologisk afdeling, Rigshospitalet

Medlem af forskningsudvalget

  • Pernille Bidstrup, psykolog, Kræftens Bekæmpelses Forskningsteam vdr. Psykologiske Aspekter af Kræft, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Netværket har mere end 80 medlemmer på tværs af sundhedsprofessioner, -sektorer og regioner. Læs mere på netværkets hjemmeside: https://dpoc.dk/.