Bevillingsår: 2023

DCCC støtter forberedelsen af dette nationale og multidisciplinære investigator‐initierede studie med 190.000 kr.

I de seneste år er der et stadigt øget fokus på præhabiliterende indsatser forud for kræftoperation. Det gøres blandet andet for at mindske risikoen for komplikationer. Forskning viser, at risikoen for komplikationer som infektion, blodforgiftning og lungebetændelse efter operation kan mindskes, hvis der inden operationen er fokus på systematisk mundhygiejne. Det skyldes, at der i vores mundhule lever mikroorganismer, og at disse kan være smitsomme og sygdomsfremkaldende.

Gruppen bag ansøgningen ønsker at undersøge effekten af en præoperativ indsats på forbedret mundhygiejne for patienter, der skal i kirurgisk behandling for kolorektal- og blærekræft. De ønsker ligeledes at udforske de faktorer, der påvirker efterlevelsen af mundhygiejniske principper, og lave en økonomisk analyse af interventionen.

DCCC støtter forberedelsen af et randomiseret klinisk studie, hvis formål at bidrage til en evidensbaseret og målrettet indsats mod postoperative infektioner med det overordnede mål at forbedre patientresultater.

Status december 2025

Den økonomiske støtte fra DCCG har understøttet udviklingen af et interdisciplinært forskningssamarbejde med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse af alvorlige postoperative infektiøse komplikationer hos patienter, som skal opereres for blære- eller kolorektal kræft.

Forskningssamarbejdet har bidraget til protokolskrivning og forberedelse af et nationalt randomiseret klinisk studie samt et komplementerende kvalitativt interviewstudie, hvor patienter og sundhedsprofessionelle interviewes. Studiet involverer erfarne forskere med forskellige kompetencer på tværs af regioner samt med forskellige faglige perspektiver.

Tværfaglig organisation

Dette nationale studie sigter mod at blive forankret i Dansk Forskningscenter for Kræftkirurgi - ACROBATIC under det kliniske fokusområde Præhabilitering.

Deltagende parter

Aalborg Universitetshospital

  • Lone Jørgensen, ph.d., lektor i klinisk sygepleje, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital & Klinisk Institut, Aalborg Universitet. Primær kontaktperson, e-mail: lojo@rn.dk
  • Signe Bredsgaard Sørensen, chefsygeplejerske, Urologisk Afdeling
  • Thomas Boserup Halphen, cheflæge, Urologisk Afdeling

Regionshospitalet Nordjylland

  • Hildur Hamper, chefsygeplejerske, Kirurgisk Afdeling

Aarhus Universitetshospital

  • Bente Thoft Jensen, ph.d., seniorforsker, Urinvejskirurgisk Afdeling
  • Jørgen Bjerregaard Jensen, professor, Urinvejskirurgisk Afdeling

Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

  • Lene Baad-Hansen, professor, viceinstitutleder for forskning, Aarhus Universitet

Odense Universitetshospital

  • Tina Thomsen, chefsygeplejerske, Urinvejskirurgisk Afdeling L

Herlev-Gentofte Hospital

  • Susanne Vahr Lauridsen, ph.d., seniorforsker, Gastroenterologisk Afdeling D
  • Thordis Thomsen, klinisk professor, seniorforsker, Herlev – Gentofte Hospital og Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
  • Anna Hykkelbjerg Ljungberg, chefsygeplejerske, Mave-Tarmkirurgisk Afdeling
  • Mette Juhl Foghmar, chefsygeplejerske, Urinvejskirurgisk Afdeling

Rigshospitalet

  • Anne Vestergård Jørgensen, chefsygeplejerske, Afdeling for Urinvejssygdomme