Hjemmebehandling til hæmatologiske kræftpatienter i Danmark - en national multi-perspektiv kortlægning
Bevillingsår: 2024
DCCC støtter forberedelsen af dette nationale og multidisciplinære investigator‐initierede studie med 200.000 kr.
I Danmark er vi godt i gang med implementeringen af hjemmebehandling til hæmatologiske kræftpatienter. Vi kender dog ikke de reelle omkostninger og mangler konkret viden om fordele og ulemper ved forskellige organiseringer af hjemmebehandling for patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle.
Dette initiativ vil undersøge, hvilken organisering af hjemmebehandling, der er mest fordelagtig.
Initiativet vil gennemføre et studie med det formål at opnå en dybere forståelse af fordele og ulemper ved forskellige former for hjemmebehandling til hæmatologiske kræftpatienter på tværs af landet. Studiet vil undersøge, hvilke organiseringer, der skaber størst gevinst, både økonomisk og ressourcemæssigt, samtidig med at det sikrer høj livskvalitet og tilfredshed blandt patienterne og deres pårørende.
Målet er at skabe et evidensgrundlag for konkrete anbefalinger til, hvordan fremtidig organisering og udbredelse af hjemmebehandling bedst kan optimeres og implementeres på nationalt plan. Initiativet forventer, at studiets resultat vil kunne anvendes som inspiration til andre lignende hjemmebehandlingstilbud inden for hæmatologien, samt at den metodiske tilgang også kan bruges til at belyse andre eksisterende tilbud om hjemmebehandling.
Støtten fra DCCC vil blive brugt til protokolskrivning, etablering af samarbejdsaftaler og til koordinering og datahåndtering. Derudover vil midlerne muliggøre tværregionalt samarbejde, som er afgørende for studiets succes. En del af midlerne vil derfor blive brugt til at afholde nationale, tværfaglige projektgruppemøder, hvor også patientgruppe-repræsentanter vil blive inddraget, for at sikre et bredt perspektiv.
Tværfaglig organisation
Studiet udspringer fra Tværfagligt Hæmatologisk Forskningsnetværk (NIHR-DK) i DCCC med tilknytning til DMCG-grupperne via de involverede læger i projektgruppen.
Deltagende parter
Region Sjælland
- Kristina Nørskov, sygeplejerske, postdoc, ph.d., Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde. Primær kontaktperson, mail: knors@regionsjaelland.dk
- Nicolai Grønne, 1.reservelæge, ph.d., Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Region Hovedstaden
- Iben Husted Nielsen, klinisk sygeplejespecialist, postdoc, ph.d., Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet
- Lars Kjeldsen, overlæge, Dr.med., Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet
- Mary Jarden, professor, sygeplejefaglig forskningsleder, ph.d., Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet
- Tine Johannesen, klinisk sygeplejespecialist, cand.cur., , Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet
Region Syddanmark
- Tine Rosenberg, forskningskoordinator, MSc, Hæmatologisk Forskningsenhed og Quality of Life Research Center, Odense Universitetshospital
- Jannie Kirkegaard, MHH, Hæmatologisk Forskningsenhed, Odense Universitetshospital
- Thomas Lund, overlæge, ph.d., Hæmatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
- Maja Kjær Rasmussen, sundhedsøkonom, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, Odense Universitetshospital
Region Midt
- Camilla Thim Damgaard, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand.cur., Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital
- Trine Silkjær, ledende overlæge, ph.d., Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital
- Maja Ølholm Vase, Afdelingslæge, ph.d., Blodsygdomme, Aarhus Universitetshospital
Region Nord
- Helle Enggaard, sygeplejerske, postdoc, ph.d., Forskningsenhed for Klinisk sygepleje & Klinisk Kræftforskningscenter, Aalborg Universitetshospital
- Ann Ozimek Rittig, sygeplejerske med særlig klinisk funktion, Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
- Marianne Tang Severinsen, overlæge, professor, Hæmatologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital
Patientrepræsentanter
- Rita O. Christensen, formand, Patientforening for Lymfekræft, Leukæmi og MDS
- Carsten Levin, formand, Dansk Myelomatose Forening
Arrangementer