Bevillingsår: 2025
DCCC støtter forberedelsen af dette nationale og multidisciplinære investigator‐initierede studie med 200.000 kr.
Osteoporose er en almindelig sygdom, der øger risikoen for knoglebrud. Osteoporose kan udvikles som følge af alder, underliggende sygdomme eller behandling med visse typer medicin, såsom glukokortikoider, der er en af de hyppigste årsager til osteoporose. Ved behandling af lymfekræft anvendes ofte høje doser glukokortikoider, og undersøgelser har vist en øget risiko for osteoporose og knoglebrud hos disse patienter.
Mindre undersøgelser indikerer, at knoglestyrkende behandling kan forebygge osteoporose hos lymfekræftpatienter, men der er behov for større kliniske studier for at bekræfte dette. Formålet med dette studie er at undersøge, om primær profylakse med bisfosfonater kan reducere risikoen for frakturer, som følge af osteoporose, hos lymfekræftpatienter, der modtager behandling med glukokortikoid.
Studiet undersøger muligheden for at tilbyde en simpel, billig og effektiv forebyggende behandling af en invaliderende senfølge for knoglesundheden.
Bevillingen fra DCCC skal bruges til forberedelse af studiet, herunder frikøb til protokolskrivning.
Tværfaglig organisation
Studiet vil blive udført i tæt samarbejde med Dansk Lymfom Gruppe (DLG) og alle hæmatologiske afdelinger i Danmark.
Deltagende parter
- Paw Jensen, overlæge, Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
- Tarec C. El-Galaly, professor, overlæge, Hæmatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Primær kontaktperson, mail: tarec.galaly@clin.au.dk
- Jørn Starklint, overlæge, Medicinsk Afdeling, Klinik for Blodsygdomme, Regionshospitalet Gødstrup
- Michael R. Clausen, overlæge, Hæmatologisk Afsnit, Sygehus Lillebælt, Vejle
- Andriette Dessau-Arp, afdelingslæge, Afsnit for Blodsygdomme, Esbjerg Sygehus
- Thomas Stauffer Larsen, professor, overlæge, Hæmatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
- Dorte Maegaard Tholstrup, overlæge, Afdeling for Blodsygdomme, Rigshospitalet
- Christian B. Poulsen, overlæge, Hæmatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital
- Peter Vestergaard, professor, Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
- Lars Christian Gormsen, professor, Nuklearmedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
- Mikkel Runason Simonsen, statistikker, Hæmatologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital