Dato & tid: 1. april 2025, kl. 15.00-16.00
Sted: Online
Arrangør: Danish Psycho-Oncology Coorporative group (DPOC)
Tilmelding: via link, klik her
Kontakt: Johanne Lyhne, e-mail: johanne.dam.lyhne@rsyd.dk
DPOC inviterer til online fyraftensmøde om fysisk aktivitet og livet med/efter kræft
Hvordan hænger fysisk aktivitet sammen med livet under og efter en kræftdiagnose? Og hvilken støtte har patienterne brug for fra sundhedsprofessionelle for at fastholde en aktiv livsstil?
Disse spørgsmål belyses tirsdag den 1. april kl. 15.00-16.00, når DPOC afholder et fyraftensmøde med fysioterapeut og postdoc Gunn Ammitzbøll samt psykolog og professor Julie Midtgaard.
På mødet præsenteres den nyeste evidens på området, der giver indsigt i, hvordan fysisk aktivitet kan bidrage til både det fysiske og mentale velbefindende hos kræftpatienter.
Efterfølgende vil der være mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne, faciliteret af psykolog og seniorforsker Pernille Bidstrup.