Hvert år får omkring 1.600 unge mellem 18 og 39 år konstateret kræft i Danmark. Selvom kræft er mindre udbredt blandt yngre end ældre, kan det tage længere tid at stille den rigtige diagnose. Symptomer som fx hovedpine og synsforstyrrelser kan nemlig blive tolket som almindelige og forbigående gener.

Det sætter forskningsprojektet Tidlig opsporing af kræft hos unge fokus på. Foreløbige resultater fra projektets kvalitative interviewundersøgelse med 23 unge voksne, der har fået en kræftdiagnose inden for de seneste to år, viser, at 78 procent har været igennem komplekse udredningsforløb.

– Vores resultater peger på, at der er behov for større opmærksomhed på, hvordan usikkerhed håndteres i udredningsforløbene. Det er vigtigt, at vedvarende symptomer og bekymringer bliver taget alvorligt, så unge får mere lige adgang til gode udredningsforløb, siger Helle Pappot, som er en af hovedkræfterne i projektet og overlæge på afdelingen for kræftbehandling på Rigshospitalet og professor i klinisk onkologi ved Københavns Universitet.

Interviewene peger på tre gennemgående erfaringer:

  • Symptomer bliver tolket som mindre alvorlige: Symptomer hos unge bliver ofte opfattet som tegn på mildere og forbigående sygdom. Det kan betyde, at der går længere tid, før kræft bliver overvejet som en mulig diagnose.
  • De unge begynder at tvivle på sig selv: Gentagne forsikringer om, at symptomerne er ufarlige, kan få unge til at sætte spørgsmålstegn ved deres egne kropslige oplevelser og ved, om de har grund til at søge hjælp.
  • Lange forløb påvirker tilliden til sundhedsvæsenet: Usikkerheden og de mange kontakter undervejs kan få betydning for de unges tillid til sundhedsvæsenet og deres efterfølgende adfærd i forhold til at opsøge hjælp i sundhedsvæsenet.

– Det er ikke kun selve udredningen, der kan være vanskelig. Når unge gentagne gange oplever, at deres symptomer ikke fører til en forklaring, kan det også påvirke deres tillid til egne oplevelser og til sundhedsvæsenet, siger Helle Pappot.

Resultaterne er foreløbige, og de endelige resultater forventes ved udgangen af 2026.

Et DCCC-projekt med nationalt sigte

DCCC har taget initiativ til projektet, der udspringer af Kræftplan V og har til formål at øge viden om uspecifikke symptomer på kræft hos unge i hele landet. Projektet er solidt forankret i DCCC-netværket 'Network for Adolescents and Young Adults Cancer Research' (NAYAcare) og udgår fra FOKUS - Forsknings- og vidensenhed for Kræft og Unge voksnes Sundhed.  Projektgruppen er sammensat, så den favner centrale forskningsmiljøer med indsigt i området og på tværs af landet.

Projektet består af tre dele: et scoping review, et kvalitativt forskningsprojekt og et registerprojekt. Tilsammen skal de bidrage til en bedre forståelse af symptomerne, de unges oplevelser og de forløb, der går forud for en kræftdiagnose.

– Unge står i en særlig situation, fordi kræft rammer på et tidspunkt i livet, hvor mange er ved at etablere sig med uddannelse, arbejde, familie og sociale relationer. Der kan være andre forventninger til de unge, både til deres ressourcer og til, hvordan de håndterer sygdom. Det kan være med til at skabe ulighed i deres møde med sundhedsvæsenet, siger Helle Pappot.

Ambitionen er, at den nye viden kan bidrage til bedre vejledning af sundhedspersoner om tidlig opsporing af kræft hos unge.

– Vi ønsker at skabe et bedre grundlag for, at sundhedspersoner kan genkende de symptomer, der kan være tegn på kræft hos unge. Målet er, at flere får en diagnose tidligere og dermed får bedre muligheder for behandling og færre senfølger, afslutter Helle Pappot.