Tidlig opsporing af kræft hos unge er en kompleks udfordring, fordi symptomerne ofte er uspecifikke og let overses. Derfor har DCCC taget initiativ til projektet "Tidlig opsporing af kræft hos unge", der udspringer af Kræftplan V.

Formålet med projektet er at øge viden om uspecifikke symptomer på kræft hos unge.

Projektet blev igangsat i første kvartal af 2026 og består af tre delelementer, som har til formål at kortlægge symptomer på kræft hos unge:

  • et scoping review
  • et kvalitativt forskningsprojekt
  • et registerprojekt

De første resultater fra det kvalitative forskningsprojekt blev præsenteret på Danske Kræftforskningsdage 2026. Yderligere kvalitative undersøgelser samt udvidede registeranalyser og parallelle biologiske undersøgelser fortsætter i 2026 og 2027.

Projektgruppen

Projektgruppen er sammensat, så den favner centrale forskningsmiljøer med indsigt i området og på tværs af landet. Projektet er solidt forankret i DCCC-netværket 'Network for Adolescents and Young Adults Cancer Research' (NAYAcare) og udgår fra FOKUS - Forsknings- og vidensenhed for Kræft og Unge voksnes Sundhed.

Gruppen består af professor og overlæge Helle Pappot, professor og praktiserende læge Dorte Jarbøl samt professor Claus L. Andersen.

Dermed bygger projektgruppen bro mellem de stærke forskningsmiljøer inden for forskning i unge med kræft, forskning i almen medicin og laboratorieforskningen.

Projektet vil også inddrage perspektiverne fra den europæiske forskningsgruppe inden for området, som er forankret i 'European Organisation for Research and Treatment of Cancer' (EORTC).

Om unge diagnosticeret med kræft

I Danmark bliver omkring 1.600 unge voksne i alderen 18-39 år hvert år diagnosticeret med kræft.

Både international og dansk forskning har dokumenteret, at denne mindre gruppe kræftpatienter oplever komplekse udfordringer og særlige behov både under og efter kræftbehandling.

Kombinationen af at befinde sig i en identitetsdannende livsfase og have kræft afføder komplekse problematikker, der kræver et særligt tværfagligt fokus.

Nyheder

DCCC-projekt går tæt på udredning af kræft hos unge

DCCC-projekt går tæt på udredning af kræft hos unge

Læs om DCCC-projektet, der går tæt på udredning af kræft hos unge. Projektet skal afdække, hvor forsinkelserne opstår i mødet med sundhedsvæsenet, og pege på ændringer, der kan styrke tidlig diagnosticering.

 

Podcast: Er det kræft, doktor – ulighed

Podcast: Er det kræft, doktor? – ulighed

Hør Helle Pappot, enhedschef i FOKUS, fortælle om, hvordan vi kan blive bedre til at opdage kræft tidligere – og om betydningen af at forstå de særlige udfordringer, unge voksne kan møde i sundhedsvæsenet. Bag Podcastserien står Kræftens Bekæmpelse.