DCCC blev bedt om at foretage en vidensafdækning af den nyeste forskning i uspecifikke og vage symptomer på kræft, herunder at analysere behovet for yderligere udvikling og viden på området.

Et videnskabeligt litteraturreview udgør første del af vidensafdækningen. Det blev offentliggjort i september 2026 med titlen "Uspecifikke og vage symptomer på kræft – en litteraturgennemgang af udfordringer i det diagnostiske forløb." Reviewet publiceres efterfølgende som videnskabelig artikel.

Litteraturreviewet peger på væsentlige udfordringer i den tidlige diagnostik af kræft og andre alvorlige sygdomme hos patienter, der præsenterer sig med uspecifikke eller vage symptomer. Fælles for studierne er, at vage, diffuse eller uspecifikke symptomer ofte fører til lange udredningsforløb med mange kontakter i sundhedsvæsenet, uden at der tidligt opstår en tydelig diagnostisk retning.

På tværs af forskningen tegner der sig et billede af betydelig diagnostisk kompleksitet, forsinkelser og et vedvarende behov for bedre klinisk støtte, systematik og opmærksomhed i de tidlige faser af patientforløbet.

Det videnskabelige litteraturreview suppleres med en afdækning af den aktuelle forskning på området, herunder igangværende og endnu ikke publiceret forskning. Afdækningen omfatter desk research og interviews. Dette arbejde er fortsat i gang.

Nyheder

En litteraturgennemgang af udfordringer i det diagnostiske forløb

En litteraturgennemgang af udfordringer i det diagnostiske forløb

Læs nyheden om udgivelsen "Uspecifikke og vage symptomer på kræft – en litteraturgennemgang af udfordringer i det diagnostiske forløb."

Podcast: Er det kræft, doktor? – uspecifikke symptomer

Podcast: Er det kræft, doktor? – uspecifikke symptomer

Hør Dorte Jarbøl fortælle om den praktiserende læges opgave med at lytte og snævre mulighederne ind, når patienterne kommer til lægekonsultationen med vage og uspecifikke symptomer. Bag podcastserien står Kræftens Bekæmpelse.