Børnekræft nyhed .png

CONTROL og DCCC afholder et populærvidenskabeligt foredrag om børnekræft d. 16. november. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding - se mere nederst i artiklen. Foto: Unsplash.com/Canva

02-11-2023
Arrangmenetet blev afholdt d. 16 november

René Mathiasen, overlæge på Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet, har været med til at planlægge et populærvidenskabeligt foredrag om børnekræft, som afholdes d. 16. november. Han håber, at arrangementet kan belyse, både hvor det går godt, og hvor der er plads til forbedring inden for forskning og behandling af børnekræft.

Hver år rammes omkring 200 børn i alderen 0-18 år af kræft i Danmark. Tallet har i mange år været konstant, men overlevelsen blandt disse børn har ændret sig markant de seneste årtier.

Faktisk er der tale en sand solstrålehistorie: I 1970'erne overlevede blot 40 procent af de børn, der fik kræft, mens vi i dag ser en overordnet overlevelse på 87 procent, og for nogle kræftsygdomme er prognoserne endda endnu bedre.

- Inden for visse kræftformer, for eksempel ALL [akut lymfoblastær leukæmi, der er en form for blodkræft, hvor hvide blodlegemer, specifikt lymfocytter, formerer sig uhæmmet. red.] er overlevelsen i dag 92-95 procent, og det må siges at være en succeshistorie, hvor vi har formået at forske og kontinuerligt forbedre behandlingerne markant bare de seneste ti år. Ligeledes har vi for andre kræftformer de seneste år introduceret en række nye behandlinger, blandt andet inden for immunterapi og targeterede [målrettede, red.] behandlinger, som vi kan se virker, fortæller René Mathiasen, der er overlæge på Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet.

Han er en af de læger, der behandler danske børn, der rammes af kræft, og han har været med til at planlægge et populærvidenskabelige foredrag om emnet, hvor du blandt andet kan høre mere om, hvordan det er lykkes at øge overlevelsen så meget, men også om der endnu er håb for forbedring i de tilbud, vi giver danske børn, der rammes af kræft.

Arrangørerne bag det populærvidenskabelige foredrag er Nationalt Forskningscenter for Børnekræft, CONTROL, og Danish Comprehensive Cancer Center, DCCC. Det hele foregår d. 16. november fra 16-18 i Kræftens Bekæmpelses auditorium, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø.

Læs mere om udviklingen inden for børnekræft og det populærvidenskabelige foredrag i denne artikel.

Børnekræft er anderledes
Kræft opstår hos børn såvel som voksne, når syge og muterede celler deler sig og spreder sig i kroppen.

Mange kræftformer hos voksne kan forebygges ved sund livsstil, men børnekræft er anderledes. Medfødt genetik kan øge børns risiko for at udvikle kræft, men generelt er vores viden om, hvorfor nogle børn udvikler kræft stadig begrænset.

Når børn rammes af kræft, ses det ofte at opstå i de indre organer, mens kræft hos voksne ofte opstår i overfladeceller. De mest almindlige kræftformer hos børn er således leukæmi og hjernetumorer. Generelt ser man mere aggressive kræftformer end hos voksne, således at kræften ofte har spredt sig allerede på diagnosetidspunktet.

Gode udsigter
Selv om børn ofte rammes af aggressive kræftformer med spredning, har de gode udsigter til at blive raske. Det skyldes blandt andet, at de tåler en mere intensiv behandling, da deres celler deler sig hurtigere.

Alt i alt betyder det, at seks ud af syv børn, der rammes af kræft, overlever i Danmark i dag. Alligevel er der plads til forbedring, påpeger René Mathiasen:

- Vi har en forpligtigelse til at se på de steder, hvor der er et efterslæb – og hvor vi ikke er gode nok endnu.

Her peger han blandt andet på det psykosociale og senfølger-området. For i takt med, at flere børn overlever kræft, bliver der også flere børn, der er i risiko for at skulle leve et helt liv med senfølger og psykiske mén efter deres sygdom. Og det skal sundhedsvæsenet tage hånd om.

Netop derfor er det også et af de emner, som der bliver sat fokus på til det populærvidenskabelige foredrag d. 16. november.

Populærvidenskabeligt foredrag
Det er altså med udgangspunkt i både succeshistorierne og fokus på de steder, hvor der endnu er plads til forbedring i mente, at programmet til det populærvidenskabeligt foredrag om børnekræft er blevet sat sammen.

Hvis du deltager, kan du blandt andet blive klogere på, hvorfor børnekræft er særlig, og hvor forskningen og behandlingen er på vej hen. Der vil også være fokus på, om vi med nye metoder kan finde kræft hos børn tidligere, og endeligt på, hvordan vi bedst hjælper de børn og unge, der bliver ramt af kræft med de psykosociale konsekvenser.

Foredraget afholdes af Nationalt Forskningscenter for Børnekræft, CONTROL, og Danish Comprehensive Cancer Center, DCCC.

- Jeg håber først og fremmest, at de patienter, pårørende og andre interesserede, der deltager, får et overblik over området, men også et indblik i den effektive strategi vi har nationalt for at forbedre forskning og behandling af børnekræft, siger René Mathiasen og tilføjer:

- Jeg er imponeret over den kæmpe indsats, som jeg ser mange mennesker rundt om i landet levere for den her sag. Mange kæmper for, at der er flere ressourcer til det her område, både mennesker, der har haft børnekræft tæt inde på livet, men også mange, som simpelthen bare føler, at det er noget, de gerne vil kæmpe for. Det viser, at det her er noget, der virkelig betyder noget for mange mennesker, og jeg mener, at vi har en stor forpligtigelse over for disse mennesker. Vi skal fortælle, hvordan vi bruger pengene, hvilke fremskridt vi gør– og hvor der endnu er deficit.

Det populærvidenskabelige foredrag om børnekræft foregik d. 16. november fra 16-18 i Kræftens Bekæmpelses auditorium, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø.

Hele arrangementet kan ses på video via dette link

 

Nationalt forskningscenter for børnekræft (CONTROL)

Det Nationale Forskningscenter for Børnekræft (CONTROL) fik 25 millioner kroner via KnækCancer 2019 og fungerer som en paraply-forskningsenhed, der kan skabe rammerne for samarbejder om en lang række forskningsinitiativer på tværs af landet og på tværs af fag. Forskningsprojekterne i centeret spænder derfor bredt; lige fra tidlig diagnostik af kræft hos børn, hvordan viden om genetik kan bruges til at planlægge bedre behandling og til hvordan kunstig intelligens kan bruges til at stille bedre diagnoser og til bedre at kunne analysere virkningen af behandling.