Eksperimentelle kræftkirurgiske funktioner

Med udmøntningsaftalen for Kræftplan V er der enighed om, at der fortsat er behov for at styrke det kræftkirurgiske område gennem national udvikling og vidensdeling, så nye og innovative behandlingsmetoder hurtigt kan komme danske patienter til gavn.

Midlerne skal understøtte muligheden for at afprøve kræftkirurgiske metoder, som ikke i dag er mulige indenfor den eksisterende drift.

Ved eksperimentel kirurgi findes der endnu ikke samme grad af videnskabelig dokumentation for effekten af behandlingen som ved en etableret behandling. Der er formodning om og sandsynlighed for en gavnlig behandling, som patienten ellers ikke ville blive tilbudt.

Eksperimentel kræftkirurgisk behandling er kendetegnet ved:

• nye kirurgiske metoder og principper
• nye kombinationer af etablerede behandlingsprincipper (både kirurgiske og ikke-kirurgiske),
• nye indikationer og/eller færre kontraindikationer (for etablerede metoder).

Eksperimentel kræftkirurgi har således sigte på at undersøge, udvikle, afprøve og systematisk vurdere mulige operative behandlingstilbud, som patienterne ikke tilbydes i dag. Det kan dreje sig om både resektabilitet og operabilitet, ligesom eksperimentel kræftkirurgi kan omfatte indgreb med såvel kurativt som palliativt sigte.

Ansøgningerne skal leve op til beskrivelsen af eksperimentel kræftkirurgi (se ovenfor).

Eksperimentelle kirurgiske funktioner bygger oven på de i forvejen specialiserede funktioner indenfor kræftkirurgien og vurderes derfor i sammenhæng med Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning.

I vurderingen og prioriteringen af de indkomne ansøgningerne lægges der vægt på følgende:

• Den eksperimentelle kræftkirurgi skal tilbydes i protokolleret regi, eventuelt ved deltagelse i internationale multicenterstudier. I takt med at viden øges, og de eksperimentelle tilbud bliver etableret, vil tilbuddene, hvis relevant, skulle spredes til øvrige kræftcentre.
• Den nationale og faglige forankring, da dette er afgørende for at styrke udvikling og vidensdeling på området. Et internationalt samarbejde er ønskeligt, men ikke en betingelse i selve projektudførelsen.
• At det er klart defineret, hvorvidt målet for effekt er på basis af forventet forlænget levetid, nærhed, alternative behandlingsmuligheder, økonomi eller andre faktorer. Den patientoplevede kvalitet skal således klart defineres fra starten.
• At der er en klar defineret kontrolgruppe. Det anerkendes, at dette i enkelte tilfælde kan være vanskelig grundet interventionen eller patientgruppen, men der bør tilstræbes meningsfulde kontrolgrupper såsom historiske kontroller, parallelgruppekontroller eller anden reference.
• At projektet har et væsentligt udbredelsespotentiale, hvis der opnås gode erfaringer.

Der er et krav, at der ved ansøgning om varetagelse af en eksperimentel kræftkirurgisk funktion foreligger tilsagn fra sygehusledelsen om, at man er indforstået med etablering af den ansøgte eksperimentelle kræftkirurgiske funktion i den angivende projektperiode. Bevillingshaver (hovedansøger) og værtsinstitutionen er ansvarlige for retningslinjer for anvendelse og regnskabsføring, der er gældende for de bevilgede midlers anvendelse.

Det er en forudsætning, at alle retningslinjer af videnskabsetisk og lovgivningsmæssig karakter overholdes. Der henvises i øvrigt til Sundhedsstyrelsens vejledning om indførelse af nye behandlinger.

Ansøgere, der imødekommes, forpligter sig til at afrapportere om resultaterne af projektet som beskrevet i ansøgningens projektplan og de definerede mål.

Som en del af denne afrapportering skal følgende som minimum besvares:

• Kort beskrivelse af fordelene ved interventionen – fagligt, patientoplevet og organisatorisk
• Er den gruppe af patienter, det er muligt at operere, blevet større?
• Hvordan har interventionen påvirket outcome for patientgruppen?
• Giver resultaterne anledning til en ændring i klinisk praksis?
• Er der behov for yderligere evidensgenerering forud for eventuel udarbejdelse af nye retningslinjer? I så fald ønskes en beskrivelse af rammerne for dette.

Der kan ikke søges om midler til udgiften forbundet med selve den eksperimentelle kræftkirurgiske behandling, da de forudsættes dækket af de generelle bevillinger til behandling i sygehusvæsenet og afregnet via de sædvanlige takstsystemer (DRG og/eller takster for højtspecialiseret behandling). Der kan ikke søges til udgifter afholdt før ansøgningstidspunktet.

• Der kan søges om midler til de særlige omkostninger af ikke-behandlingsmæssig karakter, der skal til for at kunne varetage en eksperimentel kræftkirurgisk funktion.
  
  Det drejer sig f.eks. om udgifter til overvågning og specifikke administrationsomkostninger ved opstart af den eksperimentelle funktion, visitation, forskning, uddannelse og udveksling. Hertil evt. mindre anskaffelser og begrænsede midler til studieture og kongresser med henblik på deling af viden fra projektet.
• Der er også mulighed for at søge om penge til at tilslutte sig et allerede godkendt europæisk protokolleret studie eller et andet relevant EU-samarbejde.
  
  
• Der kan også søges om midler til sundhedsøkonomisk assistance, hvis dette er relevant givet de af projektet definerede mål. Eventuel medfinanciering fra de involverede hospitaler/region noteres i budgettet.

Ansøgningerne underlægges faglig bedømmelse. Beslutningen træffes af det samlede bedømmelsesudvalg. Den endelige beslutning om tildeling af støtte træffes af styregruppen for DCCC, der fungerer som tildelingsudvalg.

Midlerne, der er til brug i 2027 og 2028, bliver uddelt til de valgte ansøgere medio december.

Alle ansøgere får besked om enten tilsagn eller afslag.

I er altid velkommen til at kontakte DCCC, hvis I har spørgsmål eller har brug for sparring i forbindelse med ansøgningsprocessen.