Ansøgningsrunden i maj 2023 har støttet etableringen af et nationalt netværk, vidensdeling og forberedelsen et et nationalt investigator initieret studie. Foto: DCCC/Canva.
09-06-2023
DCCC's pulje er i denne omgang gået til etablering af et nationalt netværk med fokus på unge voksne med kræft samt et initiativ, der skal sikre vidensdeling om sundhedsfremmende adfærd for kræftpatienter. Desuden støttes forberedelsen til et nationalt investigator initieret studie.
Tre nye initiativer har modtaget støtte fra DCCC efter anden ansøgningsrunde i 2023. Fælles er, at de er med til at understøtte DCCC's vision om, at alle danske kræftpatienter skal have adgang til optimal og forskningsbaserede diagnostik, behandling og opfølgning.
Herunder kan du læse mere om de tre støttede initiativer. Husk at næste ansøgningsrunde har deadline d. 3 september – Læs mere ved at klikke her.
Støtte til planlægning af et cirkulerende tumor-DNA studie
Glioblastom (GBM) er en uhelbredelig hjernetumor med en median overlevelse på 16-24 måneder. Den nuværende behandling af GBM består af kirurgi efterfulgt af kemoterapi og strålebehandling. Evalueringen af behandlingseffekten foretages primært klinisk og ved hjælp af MR-scanninger. Men denne evaluering er ikke optimal i forhold til at danne grundlag for kliniske beslutninger.
Studier inden for andre kræftformer har påvist sammenhæng mellem cirkulerende kræft-DNA (ctDNA) og vækst af kræftsygdom. Det åbner muligheden for at anvende ctDNA til at forbedre evalueringen af behandlingseffektiviteten.
DCCC støtter planlægningen af et nationalt investigator initieret studie med det formål at udvikle et målrettet GBM-panel ved hjælp af plasma. Hvis det lykkes at identificere ctDNA i plasma fra GBM-patienter, kan det potentielt give bedre muligheder for at evaluere behandlingseffektiviteten og dermed danne et stærkere grundlag for kliniske beslutninger.
Ved at udvikle et målrettet gen-panel baseret på plasma fra hjernetumorpatienter åbner der sig en lovende tilgang til evaluering af behandlingseffektiviteten og identifikation af pseudoprogression hos GBM-patienter. Dette kan muliggøre mere præcis og individuel tilpasset behandling samt bedre selektion af patienter til tilbagefaldskirurgi eller eksperimentel behandling.
Nyt nationalt netværk for forskning i og med unge voksne med kræft
I Danmark bliver omkring 1.600 unge voksne i alderen 18-39 år hvert år diagnosticeret med kræft. Både international og dansk forskning har dokumenteret, at denne mindre gruppe kræftpatienter oplever komplekse udfordringer og særlige behov både under og efter kræftbehandling. Kombinationen af at befinde sig i en identitetsdannende livsfase og have kræft afføder komplekse problematikker, der kræver et særligt tværfagligt fokus.
Desværre findes der ikke nogen kliniske og forskningsfaglige miljøer med ungespecifikke afdelinger inden for kræftområdet i Danmark. Derfor vil en række klinikere og forskere på kræftområdet etablere et nyt netværk, som fokuserer på forskning om og med personer, der er diagnosticeret med kræft i denne aldersgruppe. På sigt er visionen at integrere netværkets viden og erfaringer og med andre netværk, der beskæftiger sig med denne målgruppe, for eksempel Danish Psycho-Oncology Cooperative Group.
Netværket planlægger at igangsætte flere aktiviteter de kommende to år. Formålet er at identificere eksisterende forskningsprojekter inden for kræft hos unge voksne, udvide medlemmernes forskningsnetværk og drøfte muligheder for fremtidige forskningssamarbejder på tværs af landet.
Gruppen bag ansøgningen forventer, at netværket kan bidrage til at løfte, forbedre og udbrede forskningen i og med unge voksne i kræftforløb. Initiativet til forskningsnetværket bakkes op af DMCG og Ung Kræft i Kræftens Bekæmpelse.
Tværfaglig samarbejde om øget motivation til sundhedsfremmende adfærd hos kræftpatienter forskning til handling
Vi ved, at sundhedsadfærd, herunder KRAM faktorerne - rygning, overvægt, kost, motion og alkohol - spiller en vigtig rolle for kræftpatienters behandlingsforløb. Men det kan være en udfordring at omsætte denne viden til klinisk praksis til gavn for patienterne. For klinikere på kræftafdelinger kan det være svært at adressere sundhedsadfærd, hvis patienten ikke selv er motiveret. Derfor er det helt centralt at skabe en fælles tilgang til arbejdet med patientens motivation.
Der er behov for tværfaglige retningslinjer, der inddrager læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og diætister for at adressere sundhedsadfærd og dets betydning for kræftpatienter.
Initiativet, der har fået støtte til at udbrede viden på dette område på tværs af landet, vil afholde en tværfaglig temadag for forskere og klinikere fra både primær- og sekundær sektoren samt fra patientforeninger. Her skal der sættes fokus på den forskningsbaserede evidens for sundhedsadfærd og betydningen af dette for kræftpatienter. Hensigten er at etablere en ramme for etableringen af nationale retningslinjer for implementeringen af sundhedsadfærd i praksis og forbedre patientbehandlingen på tværs af sektorerne.