I dette årets første ansøgningsrunde rundede DCCC's pulje 100 støttede aktiviteter. Foto: DCCC
23-03-2022
I årets første ansøgningsrunde modtog vi mange gode ansøgninger. Denne gang er støtten gået til to nye tværfaglige netværk og forberedelsen af en række investigator-initierede tværfaglige kliniske studier. Puljen har nu givet økonomisk starthjælp over 100 gange.
I denne runde blev to nye netværk støttet, som på hver sin vis kommer til at gøre en stor og tværfaglig forskel, som potentielt kan komme kræftpatienter af alle typer til gode.
Tre gange støtte blev givet til investigator-initierede kliniske studier, hvoraf to beskæftiger sig med biomarkører og molekylære tumor markører og ét med en avanceret CT- scanningsteknik, som potentielt kan erstatte både ordinære CT- og MR scanninger før strålebehandling.
I dette årets første ansøgningsrunde var der desuden grund til ekstra fejring, for puljen havde rund fødselsdag. Over 100 gange støtte er det blevet til, og vi fortsætter. Støtten giver DCCC som ‘seed money’ med det formål at understøtte og opbygge infrastruktur for mere vidensdeling og samarbejde om forskning og udvikling af de forskellige elementer i et kræftforløb.
Du kan læse mere om puljens 'jubilæum', fødsel og effekt på kræftområdets brede samarbejder i nyheden her.
Herunder kan du læse mere om de fem, der har modtaget støtte i denne runde. Husk samtidig at notere, at næste ansøgningsrunde har deadline den 3. juni 2022.
Center for cancerrelateret 3D print på Danske hospitaler
3D print er som teknologi i rivende udvikling. 3D print har nu nået et modenhedsniveau, hvor den kliniske hverdag også kan begynde at drage fordel af teknologiens potentiale. Litteraturen viser en stor effekt i anvendelsen af 3D print i behandling: Kortere operationstid, mere præcis kirurgi samt højere undervisningsniveau.
Koordinering og vidensdeling af den rivende udvikling til gavn for patienterne
På en række danske hospitaler er der igangsat 3D print initiativer. Initiativerne er baseret på undervisning, forskning og klinisk anvendelse. Fremgangsmåderne på tværs af landet har været forskellige, og det har ledt til forskellige kompetenceområder. Der har hidtil været en yderst begrænset mængde af vidensdeling og samarbejde på tværs af landets afdelinger.
Formålet med det nye nationale netværk er, at opnå større synergieffekt mellem hospitalernes 3D print initiativer for at sikre større udbredelse og anvendelse til gavn for alle danske cancerpatienter. Dertil kommer en styrkelse af Danmarks position inden for klinisk 3D print, så vi kan være med i den absolutte verdenselite på området.
3D print har en yderst bred berøringsflade på tværs af specialer, DMCG'er geografier mv.
Netværkets specifikke formål vil være at
- udbrede gode initiativer på tværs af hospitaler, så patienterne vil blive tilbudt samme behandling uanset geografi, herunder evt. oprettelse af arbejdsgrupper o. lign. til strømlining og effektivisering af processer
- samle 3D teknisk personale med henblik på drøftelser af printertyper, materialer mv.
- samle klinisk personale med henblik på at drøfte anvendelsesområder
- samle forskningskræfter med henblik på tværgående forskningsprojekter
DCCC støtter oprettelsen af det nye netværk og finder det positivt, at man søger det nationale og interdisciplinære samarbejde forankret i DCCC i et område, der stadig er i opstartsfasen.
Støtten fra DCCC går specifikt til 4 halvårlige møder i netværket og derudover er der indtil videre planlagt to 2-dages internater. Aktiviteterne vil blive annonceret i kalenderen på dccc.dk. Desuden går støtten til oprettelsen af en hjemmeside til deling af designfiler og tekniske oplysninger om 3D print til klinisk-, trænings- og undervisningsbrug.
Primær kontaktperson:
Joakim Lundtoft Lindhardt, Centerleder 3D printcenteret, Aarhus Universitetshospital, joakln@rm.dk
Bevilling: 172.000 kr. – til etablering af et nyt nationalt, tværfagligt netværk på området
Netværk for sundhedsprofessionelle i danske kræftsenfølgeklinikker
I dag er formålet med kræftbehandling og -opfølgning ikke blot at helbrede kræftsygdommen, men også at sikre, at patienterne får det bedst mulige liv efterfølgende. I løbet af få år er der etableret adskillige nye senfølgeklinikker rundt omkring i landet. Klinikkerne har, trods et fælles overordnet formål, meget forskellige målgrupper, opgaver, kompetencer og ressourcer. Derfor er der behov for vidensdeling.
Et netværk til at samle og dele viden mellem senfølgeklinikkerne
Initiativtagerne bag netværket vil arbejde mod et mere åbent klinisk og videnskabeligt samarbejde, som vil have åbenlyse fordele for senfølge-området:
- Ny-etablerede klinikker vil have gavn af at trække på de allerede etablerede klinikkers viden og erfaringer
- Etablerede udrednings- og behandlingsmodaliteter kan formidles og videreudvikles i fællesskab
- Evidens for effekten af nye udrednings- og behandlingsmodaliteter kan skabes hurtigere
- Kendskab til andre senfølgeklinikkers behandlingstilbud kan inspirere til at optimere tilbuddene i egen klinik
- Huller i den eksisterende viden på området kan blive afdækket og udfyldt
Netværket kan dermed bidrage til, at alle danske kræftpatienter får lige adgang til den bedst mulige udredning og behandling af deres senfølger.
Et netværk for de mange fagligheder tilknyttet senfølgeklinikker
Netværkets primære målgruppe er sundhedsfagligt personale ansat på, eller på anden måde tilknyttet, landets senfølgeklinikker, f.eks. sygeplejersker, fysio-/ergoterapeuter, sexologer, psykologer, diætister, social- og sundhedsassistenter og læger. Netværkets sekundære målgruppe er andre med interesse for senfølger efter kræft.
DCCC støtter oprettelsen af netværket, da de faglige bedømmere finder det meget positivt, at der på tværs af både landsdele og specialer nu etableres et netværk, som kan understøtte samarbejder i et område, der lige nu er i hastig udvikling.
Netværkets aktive parter agter over de kommende 2 år at invitere til halvårlige endagsmøder for alle relevante interesserede parter på området. Alle aktiviteter vil blive annonceret i kalenderen på dccc.dk.
Tværfaglig organisation:
Nationalt Forskningscenter for senfølger efter kræft i bækkenorganerne
Primær kontaktperson:
Therese Juul, lektor i sygepleje, Klinisk Institut, Aarhus Universitet, og kirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, therjuul@rm.dk
Bevilling: 200.000 kr. – til etablering af et nyt nationalt, tværfagligt netværk på området
Glioblastom: Proteomics før og efter onkologisk behandling i jagt på biomarkører
Glioblastom er en uhelbredelig type hjernekræft. Patienter lever ca. 15 måneder efter diagnose, selvom de gennemgår operation, kemo- og stråleterapi efterfølgende. Få patienter lever længere, men det er uklart hvem og hvorfor. Siden 2016 har gruppen bag studiet opbygget erfaring med at tilbyde patienterne hel-genomsekventering af glioblastom-vævet. Fortolkning af resultaterne bliver diskuteret på nationale Tumor-boards med deltagelse af onkologer, genetikere molekylærbiologer mm. fra hele landet.
Nyere forskning på området peger på en ny prædiktiv markør, som kan bruges til at monitorere tumorens opførsel og effekten af behandling, og dermed bruges i forbindelse med immunterapeutisk behandling. Der er tale om en variant af et proteinbaseret enzym, en protein kinase påsat en fosfat-gruppe, fosforyleret ERK-2.
Proteinernes præcise form og funktion påvirker mikromiljøet omkring tumoren. Et enkelt muteret gen kan resultere i mange anderledes proteinfoldninger. Med metoden proteomics, kan gruppen bag studiet undersøge om specifikke proteinters foldninger og fosforylering er samstemmende med en bestemt opførsel af glioblastomet. Dermed har proteomics potentiale for at være en ny metode til at finde de længe eftersøgte biomarkører, der kan hjælpe med både at forudsige glioblastomers forløb og vurdere effekten af en behandling.
Gruppen bag dette investigator-initierede studie vil undersøge proteinfoldninger under forskellig onkologisk behandling, og bruge den individuelle analyse til at fremme personlig medicin ved de nationale ugentlige tumor-boards.
Resultaterne giver mulighed for at undersøge for biomarkører af både prognostisk og prædiktiv karakter, altså der både kan bruges til at forudsige forløbet og kan bruges til at vurdere behandlingens effektivitet.
Der er tale om et eksempel på translationel forskning, hvor patienterne kan opnå direkte effekt af basal forskning.
Yderligere agter studiet at være nationalt foregangsstudie på området, som kan bruges som reference for mindre Proteomics-studier i fremtiden.
Projektet bliver startet op ved det nationale DCCC Brain Tumor Center i samarbejde med Proteincenteret ved Københavns Universitet og Genomiske medicinske afdelinger på Rigshospitalet, Odense og Aalborg Sygehus.
Tværfaglig organisation:
DCCC-Brain Tumor Center, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet, DNOG – Dansk Neuroonkologisk gruppe (DMCG for hjernetumorer)
Primær kontaktperson:
Ulrik Lassen, klinikchef, professor onkologisk afdeling, Rigshospitalet, og Klinisk afdeling, Københavns Universitet, ulrik.lassen@regionh.dk
Bevilling: 200.000 kr. – til forberedelse af dette nationale og multidisciplinære investigator-initierede studie.
Dual-Energy CT til planlægning af strålebehandling til kræftpatienter
Ved strålebehandling af kræftpatienter er det vigtigt, at strålerne rammer kræftsvulsten præcist. Det er også vigtigt, at strålerne ikke rammer de raske organer. Præcisionen er over de senere år blevet ekstra relevant i højdosis præcisions strålebehandling, hvor den dosis som bliver givet, er over hvad normalt væv kan tåle.
For at ramme så nøjagtigt som muligt, har det hidtil ofte været nødvendigt at kombinere to scanninger: MR og CT. CT er nødvendig for at kunne dosisberegne, og på MR er forskellen på kræftsvulsten og raske organer tydeligere. Men der er nogle ulemper ved en MR-skanning: Den tager lang tid (mindst 20 min) at lave, den skal registreres til CT-skanningen og der er risiko for, at billederne forvrides, så indtegningerne bliver upræcise. Blandt andet fordi patienten kan have lagt sig en smule forskelligt i scanneren.
En ny scanningsteknik kaldet Dual-Energy CT (DECT) er hurtig og præcis; på omkring 1 minut har den potentiale for at levere alt, hvad der skal bruges for både indtegning og dosisberegning. Men der mangler forskning i potentialet af DECT til at kortlægge tumor fra normalvæv til brug for præcis strålebehandling af kræftpatienter.
Projektets formål er derfor at opstarte en national protokol, som skal afklare mulighederne ved DECT for ca. 20 patienter med knoglemetastaser. Dette investigator-initierede studie vil sætte fokus på præcision i indtegning af tumor samt nerverødder i tilknytning til rygraden på baggrund af DECT.
Resultaterne fra studiet har mulighed for at danne grundlag for yderligere studier i brugen af DECT, også til andre typer af kræft i andre placeringer i kroppen.
Protokollen vil blive bygget op omkring et nationalt multidisciplinært samarbejde med deltagelse af både onkologer, radiologer og medicinske fysikere fra foreløbigt Herlev, Odense og Aalborg. Aalborg Universitetshospital vil stå som hoved-investigator for protokollen.
Tværfaglig organisation:
Studiet er forankret i Det Nationale Forskningscenter for Stråleterapi (DCCC-RT) via ’IP15’ (Radiotherapy of oligometastatic disease) samt ’WP4’ (Image guided and adaptive radiotherapy).
Primær kontaktperson:
Jimmi Søndergaard, overlæge, Ph.d., afdelingsleder, Aalborg Universitetshospital, jiso@rn.dk
Bevilling: 200.000 kr. - til forberedelse af dette nationale og multidisciplinære investigator-initierede studie
Urothelial bladder cancer intervention study based on molecular tumor markers (ULTIMATE)
Blærekræft (Non-muscle invasive bladder cancer, NMIBC) er en bred diagnose, som dækker over flere typer af tumorer med meget forskellige prognoser. Med de hidtidige metoder har man kun delvist kunnet forudse risiko for tilbagevending af tumor eller tumorer med potentiale for at sprede sig. Derfor er der behov for værktøjer og biomarkører på området.
Gruppen bag dette investigator-initierede studie vil bruge og dermed også teste to værktøjer:
- Gruppen har tidligere udviklet et molekylært tumor-klassifikationssystem til risikoinddeling, baseret på molekylære karakteristika (Nature Com, 2021).
- Cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) ved tidlig stadie blærekræft, har gruppen bag studiet tidligere fundet er associeret med sygdomsaggressivitet, som kan udvikle sig til metastatisk sygdom (Eur Urol, 2016).
I studiet vil gruppen bruge værktøjerne til at afgøre, om der skal sættes tidligere ind med en mere aggressiv behandling af tidlig stadie blærekræft – og i tilfælde, hvor både molekylær profil og klinisk profil tyder på en aggressiv kræfttype, supplere med en i øjeblikket eksperimentel systemisk immunterapi (checkpoint inhibitor) også fra et tidligere tidspunkt end hidtil.
Gruppen bag studiet håber at afgøre om behandling, som er blevet givet på baggrund af det molekylære risikosystem og ctDNA for højrisikopatienter, kan give en bedre sygdomsbehandling for en gruppe af blærekræftpatienter.
Studiet er planlagt til at blive udført på adskillige kliniske afdelinger fordelt i landet. Studiet vil trække på allerede eksisterende samarbejde mellem afdelingerne i et andet studie (TOMBOLA).
DCCC støtter forberedelsen af studiet, da det er de faglige bedømmeres vurdering, at der er tale om et meget ambitiøst translationelt og nationalt interventionsstudie.
Tværfaglig organisation:
DMCG Danish Bladder Cancer Group og nationalt forskningscenter DCCC ctDNA
Primær kontaktperson:
Lars Dyrskjøt Andersen, professor, PhD, Aarhus Universitet, samt Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital, og medleder af det Nationale Forskningscenter DCCC ctDNA, lars@clin.au.dk
Bevilling: 200.000 kr - til forberedelse af dette nationale og multidisciplinære investigator-initierede studie