Tre velfungerende DCCC-forankrede og nationale og tværfaglige netværk modtager støtte

24-06-2025 

DCCC-forankrede netværk og et nationalt forskningscenter får støtte til det fortsatte arbejde for at styrke det nationale, tværfaglige samarbejde. 

Et nyt og målrettet opslag har gjort det muligt for eksisterende DCCC-forankrede nationale og tværfaglige netværk at søge midler til at udvide og videreføre deres arbejde.  

De tre netværk som har fået tildelt denne støtte er: 

  • DCCC Stråleterapi  
  • Dansk Psyko-Onkologisk Netværk (DPOC) 
  • DCCC Netværk for Klinisk Bioinformatik & Variantfortolkning  

Fælles for de tre er, at de bygger på solide tværfaglige fundamenter, der sigter imod at forbedre kræftbehandlingen og fremme samarbejde på tværs af fagområder, specialer og sektorer.  

“Det målrettede opslag har til formål at understøtte de nationale og tværfaglige netværksstrukturer, som DCCC har bidraget til at opbygget igennem de seneste syv år, og som i dag fungerer som en del af infrastrukturen for vidensdeling og samarbejde om forskning og udvikling af de forskellige elementer i et kræftforløb. De tre netværk som her får støtte udgør en vigtig del af denne infrastruktur. Vi ser meget frem til at følge deres fortsatte arbejde”, siger sekretariatschef for DCCC, Louise Øhlenschlæger Livijn. 

Sidste chance – nyt opslag åbnede 2. juni 

Den tredje og foreløbig sidste ansøgningsrunde har ansøgningsfrist 25. august. 

Læs mere om mulighederne i det målrettede opslag på dccc.dk