DCCC's pulje støtter i denne runde bl.a. to nye netværk. Et skal øge samarbejdet indenfor kunstig intelligens, mens et andet skal udvikle og forbedre opfølgningen efter kirurgi. Foto: DCCC.
15-03-2023
Hele 8 initiativer opnåede støtte fra DCCC i første ansøgningsrunde i 2023. Det høje antal skyldes, at vi modtog usædvanligt mange ansøgninger af høj kvalitet. Læs om de 6 aktiviteter og 2 netværk, der modtager støtte, i denne artikel.
I den første ansøgningsrunde af 2023 opnåede hele 8 initiativer støtte fra DCCC's pulje. Det betyder, at vi i denne runde uddeler i alt 1,6 millioner kroner. Det er et rekordhøjt beløb. Det skyldes, at mængden og kvaliteten af ansøgningerne var usædvanligt højt.
Konkret er der givet støtte til 2 nye netværk og 6 ansøgere, der ønsker at forberede investigator-initieteret studier. Initiativerne spænder vidt, og DCCC har vurderet, at de har potentialet til at øge det nationale samarbejde og ultimativt være med til at sikre, at danske kræftpatienter får adgang til den bedste forskningsbaserede diagnostik, behandling og opfølgning.
Læs lidt om de enkelte initiativer, der opnåede støtte i denne runde, nedenfor. Har du en aktivitet eller et netværk, der er aktuelt inden for DCCC's virke, så send din ansøgning inden næste ansøgningsrundes deadline d. 7 maj. Læs mere om krav, kategorier m.v. ved at klikke her.
Nyt AI-netværk vil sikre at ny viden kommer alle kræftpatienter til gavn
Lige nu arbejder mange forskellige forskergrupper rundt om i landet med at udvikle kunstig intelligens (AI) inden for strålebehandling til at forbedre konsistensen og effektiviteten af bl.a. vævindtegning, behandlings-planlægning eller kvalitetssikring.
Med etablering af dette nyt nationale AI-netværk inden for strålebehandling, sættes der fokus på den nationale udbredelse og anvendelse af de forskellige AI metoder.
Netværket vil skabe forbindelse mellem de mange danske forskergrupper, de kliniske onkologer og det sundhedspersonale, der bruger AI inden for strålebehandling, således at der i højere grad samarbejdes om både udviklingen af algoritmerne og den efterfølgende nationale validering, for at sikre at gevinsterne ved AI bedst muligt kommer kræftpatienter i hele landet til gavn.
Læs mere om netværket og de planlagte workshops ved at klikke her.
Nyt netværk vil udvikle og forbedre opfølgningsprogrammer efter kræftkirurgi
I takt med at bl.a. den kirurgiske kræftbehandling forbedres, opnår flere patienter at blive langtidsoverlevere. Opfølgningsprogrammerne efter kirurgisk kræftbehandling har traditionelt været rettet alene på opsporing af tilbagefald. Formålet med dette nye netværk er at udvikle og forbedre kvaliteten af de opfølgningsprogrammer, som patienter tilbydes efter kræftkirurgi.
På tværs af DMCG'er ønskes det at undersøge nye metoder til monitorering for tilbagefald. Med udgangspunkt i patientens perspektiv vil netværket bruges til at undersøge og diskutere, hvordan patientrettede digitale løsninger kan understøtte opfølgningsprogrammer og samtidig monitorere generelle, psykiske og fysiske senfølger gennem elektronisk indsamlede patientrapporterede outcomes.
Kan vi få en mere personlig opfølgning af tarmkræftpatienter ved hjælp af ctDNA?
Patienter med stadie I og II-tarmkræft, som erklæres helbredt efter operation, har kun en risiko for tilbagefald på 5-12 procent. Men med det nuværende opfølgningsprogram oplever 30-50 procent behandlingsrelaterede psykosociale eller organspecifikke følgesygdomme.
Derfor er der brug for et bedre og mere helhedsorienterede, patientstyrede opfølgningsprogrammer, der samtidig kan skelne mellem de patienter, der har høj- og lav risiko for tilbagefald. En markør for den risiko kan være cirkulerende tumor DNA (ctDNA). Ved at screene serielt indsamlede blodprøver for ctDNA, kan tilbagefald detekteres med både høj sensitivitet og specificitet, hvorved ctDNA kan bruges til at skræddersy et personligt opfølgningsprogram.
DCCC bevilliger støtte til forberedelse af dette investigator-initieret studie, hvor effektiviteten af et personligt, ctDNA-drevet opfølgningsprogram sammenlignes med det nuværende opfølgningsprogram, hvor CT-skanninger er centrale.
Ny intervention skal identificere og hjælpe socialt sårbare brystkræftpatienter
Socialt og psykologisk sårbare klarer sig dårligere end andre, når de rammes af brystkræft. De har svære ved at passe deres behandling og oplever en støtte sygdomsbyrde. Derfor er der brug for i højere grad at identificere disse patienter og målrette støtten til dem.
Derfor støtter DCCC til forberedelse af dette investigator-initieret studie. Visionen er at opnå viden om, hvordan vi får ændret klinisk praksis til i højere grad at støtte socialt og psykologisk sårbare brystkræftpatienter i at gennemføre behandlingen og håndtere bivirkninger samt senfølger og dermed at forbedre deres livskvalitet. Det vil være første gang man nationalt forsøger at identificere særligt sårbare brystkræftkræftpatienter for at tilbyde dem et særligt sygeplejerskeforløb som en del af kræftbehandlingen. Bag ansøgningen står en tværfaglig forskningsgruppe fra DBCG - Dansk Brystkræft Gruppe
Kan målrettet behandling forbedre overlevelsen af bugspytkirtelkræft?
Knap 1200 danskere rammes årligt af bugspytkirtelkræft. Kun 11 procent er i live efter 5 år. Men inden for de seneste år er de genomiske kortlægningsmetoder blevet bedre og nye målrettet behandlinger er udviklet.
Indtil for nylig var der ingen prædiktive biomarkører for personlig lægemiddelbrug som en del af behandlingen for patienter med bugspytkirtelkræft. Men set i lyset af sygdommens aggressive forløb anbefales det nu i internationale og danske guidelines at tilbyde genomisk testning tidligt til alle patienter, som er egnet til anticancer-behandling.
Man ved dog ikke, om målrettet, personlig behandling er bedre end standardbehandlingen. DCCC bevilliger derfor støtte til forberedelse af et nationalt klinisk fase 2 studie, der vil undersøge dette. Bag ansøgningen står Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)
Kan ctDNA bruges til at vurdere risiko, når CT skanningen er inkonklusiv?
For omkring 15 procent af de patienter, der undersøges for tilbagefald for tarmkræft (stadie II og III) vil det ikke være muligt for lægerne at afgøres om der er tilbagefald eller ej. Samtidig ved vi at jo tidligere et eventuelt recidiv opdages, jo bedre udsigter har den efterfølgende behandling.
Men kan cirkulerende tumor DNA (ctDNA) bruges til hurtigt og effektivt at gennemskue, hvorvidt en inkonklusiv CT-skanning bør give anledning til yderligere undersøgelser? Hvis ja, kan det både mindske bekymring og antallet af ture til sygehuset for patienten - og være besparende for sundhedsvæsenet.
Derfor støtte DCCC forberedelse af dette studie, der dels vil undersøge, i hvor høj grad inkonklusive CT-skanningssvar forsinker diagnose og behandling af tilbagefald for tarmkræft-patienter, og dels vil undersøge om ctDNA kan bruges til at give færre inkonklusive svar.
Etablering af national infrastruktur som forberedelse til CAR-T-studie
Chimeric Antigen Receptor T-celle (CAR-T) terapi er en ny form for behandling baseret på genetisk modificerede T-celler. Behandlingerne er lovende, men også forbundet med høje omkostninger. Eftersom der i fremtiden vil være et større udvalg af cellulære behandlinger, der adskiller sig i forhold effektivitet og bivirkninger, er det vigtigt at sikre, at Danmark har en infrastruktur til at opsamle data systemisk for CAR-T behandlinger. Disse data er nødvendige for, at vi i fremtiden kan følge brugen af CAR-T i Danmark, identificere patienter med særlig høj risiko for bivirkninger eller manglende effekt, og sammenligne behandlingsresultater fra forskellige typer af CAR-T. Bag ansøgningen står Danish CAR-T cell Network (DCTN)
Nordisk samarbejde vil forberede studie om sjælden kræftform og forbedre behandlingen
Kun 90-100 danskere får årligt diagnosen perifært T-cellelymfom (PTCL). Da der er tale om en sjælden kræftform, er internationalt samarbejde en forudsætning for at opnå et tilstrækkeligt stort patientgrundlag til et større randomiseret klinisk studie og ultimativt, forbedre prognoserne for PTCL. Ansøgerne ønsker via et nordisk samarbejde at forberede et investigator-initieret klinisk studie, hvor man på tværs af Danmark, Norge, Sverige og Finland vil rekruttere patienter til protokollen. Studiet vil bl.a. adressere, om ctDNA kan anvendes til at forbedre behandlingsrespons og tidlig opsporing af tilbagefald og om biomarkør-baseret vedligeholdelsesbehandling kan reducere risikoen for tilbagefald. Midlerne fra DCCC skal bruges til studieforberedende aktiviteter, såsom protokolskrivning, planlægningsmøder og et internat.