Bevillingsår: 2017

DCCC støtter dette netværk til etablering af et nationalt, tværfagligt netværk på området samt til vidensdeling på tværs af landet med 190.000 kr.

Analkræft er en sjælden tilstand, men med stigende forekomst. Udredning, behandling, opfølgning og håndtering af senfølger er en kompleks multidiciplinær udfordring. Der er derfor et stort multidiciplinært behov for vidensudveksling og netværksdannelse. Dette var udgangspunktet for at etablere Nordic Anal Cancer Network (NOAC) i 2018.

NOAC-netværket samler fagfolk, som er involveret i den multidisciplinære behandling af patienter med anal cancer, og fungerer som platform for at dele nyheder på området og udbygge netværket i de nordiske lande. Formålet med NOAC er at udbrede kendskabet og styrke behandlingen af patienter med den sjældne kræftsygdom.

Det nationale og internationale netværk har resulteret i et internationalt samarbejde (IMACC | International Multidisciplinary Anal Cancer Consortium), hvor der hvert andet år afholdes en stor international konference.